En magisk julenat
Det var en magisk juleaften, hvor sneen dalede ned som bløde, hvide drømme. Lille Amanda, med hendes øjne fulde af glæde, opdagede et stort, rødt hus midt i vinterlandet. Hendes hjerte bankede af spænding, og hun gik tættere på. Gennem et varmt, oplyst vindue kunne hun se en verden af eventyr.
Bag ruden dansede flammerne i en hyggelig pejs, og ved siden af stod en kæmpe sæk fyldt med farverige breve. I den største stol, hun nogensinde havde set, sad en glad mand med hvidt skæg og røde klæder – julemanden! Amanda kunne næsten ikke tro sine egne øjne og åbnede døren forsigtigt.
Indenfor i det magiske julekøkken mødte Amandas næse en himmelsk duft af friskbagt julebag, og tonerne af glade julesange fyldte rummet. Var det mon julemor, der tryllede med dejlige julesmåkager? Lige i det magiske øjeblik begyndte en sjov leg mellem katten og en mus. Julemor, travlt optaget af det festlige mylder, tabte nogle af hendes nybagte småkager. Amanda, der ikke kunne modstå fristelsen, snuppede hurtigt en af de lækre småkager og smuttede videre på hendes nysgerrige eventyr.
Bag en let åbenstående dør ventede et sandt julemirakel.
Der, foran hende, stod en magisk legetøjsfabrik, hvor nisser arbejdede ihærdigt på en stor legetøjsmaskine. Den tryllede frem med bamser, dukkehuse og legetøjsbiler i en uendelig strøm af glæde. Amanda, i hendes nysgerrighed, blev draget af det magiske bånd og satte sig på det bevægende bånd, næsten som et eventyr.
Da Amanda satte sig på bundet til legetøjsmaskinen, blev hun som af ren magi pakket ind som en strålende julegave. Farverige bånd dansede omkring hende, og hun kunne mærke en juleglade fylde sit hjerte, Og begyndte at grine uden at blive opdaget. Lidt efter hørte hun pludseligt julemandens glade julelatter "Ho Ho Ho", og sækken, fuld af gaver og hende selv, blev løftet op i luften, og over i julemandens store kane
Oppe fra julemandens kane kastede julemanden glitrende gaver ud over landskabet og ned i tusindvis af skorstene. Amanda kunne se rensdyrene Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn, der trak den magiske kane gennem den stjerneklare himmel. Men vent, hvor var Rudolf? Da hun kigget efter den røde næse, så hun et magisk rødt lys og pludselig fløj Rudolf frem med sin røde næsen skinnende som den smukkeste julestjerne.
Lidt senere efter at have fløjet igennem julenatten er den med de flotteste stjerner blev Amanda kastet ud fra kanen af julemanden, og sammen med gaverne svævede hun ned gennem sin egen skorsten. Det var som at glide på en sky af juleglæde. Nede i stuen landede hun blidt ved juletræet, det var midt om natten, så de andre i huset lå og sove, så hun læse sig selv ind i seng. Og faldt hurtigt i søvn.
Julemanden, der stadig i luften bredte julemagi, smilede til Amanda og råbte: "Glædelig jul, Amanda, og tak for turen!"
Julemandens rensdyr, med Rudolf forrest, trak nu kane og gaver videre gennem den stille nat.
Og næste morgen vågnede Amanda, Og hun kunne slet ikke vente med at fortælle familien, hvor hun havde været i nat!
Historien er skrevet af: Børnenes Julemand - Jonas Kirk Petersen
Julemandens rensdyr
Oppe i det snedækkede grønland levede der ni rensdyr, som var særligt udvalgt af julemanden til at trække hans magiske slæde. Deres navne var Springer, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden, Lyn og Rudolf.
Springer var den hurtigste af dem alle og elskede at løbe i høj fart gennem sneen. Danser var yndefuld og kunne lave de mest fantastiske dansetrin, når de fløj gennem luften. Smukke var den mest pragtfulde af dem alle med sit skinnende, sølvhvide pels. Konge var majestætisk og udstrålede styrke og autoritet.
Komet var kendt for sin strålende personlighed og sit imponerende lysende gevir. Amor var det mest kærlige og omsorgsfulde rensdyr og spredte kærlighed og glæde, hvor end han gik. Torden havde et buldrende brøl og var ansvarlig for at vække folk med sine tordenbrag, når julemanden kom med gaverne. Lyn var lynhurtig og elskede at lege fangeleg i skyerne.
Men der var én rensdyr, der adskilte sig fra de andre. Det var Rudolf, som havde en lysende rød næse. Hans næse var så skinnende og klar, at den kunne lyse hele vejen gennem mørket og tågen. Rudolf blev drillet af de andre rensdyr på grund af sin anderledes næse, men julemanden så noget særligt i Rudolf.
En juleaften, da tågen var så tyk, at man ikke kunne se en hånd for sig, kaldte julemanden Rudolf til sig. Han bad Rudolf om at lede slæden, da hans lysende næse kunne guide dem gennem tågen og sikre, at gaverne blev leveret til alle børnene.
Rudolf var både stolt og glad for at kunne hjælpe julemanden. Han førte slæden med
sin lysende næse, og de fløj gennem natten, mens gaverne blev afleveret uden problemer. Børnene glædede sig og smilede, da de så Rudolfs strålende røde lys.
Efter den nat blev Rudolf fejret som en helt blandt de andre rensdyr. De indså, hvor vigtigt hans unikke egenskab var, og de beundrede hans styrke og mod. Fra den dag og fremefter var Rudolf en vigtig del af julemandens hold, og alle rensdyrene arbejdede sammen for at bringe glæde og lykke til børnene verden over.
Således fortsatte historien om julemandens rensdyr, hvor hver enkelt af dem bidrog med deres unikke kvaliteter og skabte magi og fortryllelse i julens ånd.
Historien er skrevet af: Børnenes Julemand - Jonas Kirk Petersen
Vi holder liv i julen hele året!
